DEN GANG DET HELE STARTEDE
”I Søndergaard er kaffen altid klar
– og øllet koldt”
Sådan skrev Sydkysten, da Haveforeningen ”Ishøj Søndergaard” med 2 års forsinkelse blev indviet søndag den 1. juni 1984.
Men det var ikke uden problemer at Haveforeningen så dagens lys.
I 1974 blev der fremsat forslag i kommunalbestyrelsen af SF om oprettelse af Kolonihaver i kommunen, men flertallet troede ikke på projektet.
Da et offentligt møde kom i stand på daværende bibliotek på Vejlebrovej 100, kom der så mange mennesker, at de ikke kunne være i lokalet. Den forrygende succes kom bag på alle – især kommunalbestyrelsen.
Formand Ørving Düring fra Kolonihaveforbundet foreslog hurtigt at få nedsat en arbejdsgruppe for at få konolihaver op og stå i Ishøj.
KAMPEN FORTSATTE
Fra Terassehusene til “Søndergaards jorde”
Byrådet godkendte oprettelse af nyttehaver, som blev placeret på Vejlebrovej bag Terassehusene. En forsigtig start med 20 haver.
Men allerede efter første søndag var efterspørgslen så stor, at flere haver måtte oprettes.
Arbejdsgruppen gik i gang, men kommunen ville ikke tale med en selvbestaltet gruppe, som det den gang hed.
Formanden for Kolonihaveforbundet foreslog at stifte en forening.
Det skete den 2.april 1975 på Strandgårdsskolen. Man kunne melde sig ind i foreningen mod betaling af 25,00 kr., men uden garanti for at få en have. Første aften fik foreningen 100 medlemmer.
Der var mange meninger om haverne. Hvor skulle de være? Hvor store? Placeringen landede så ved Ishøj Teater i Tranegilde. Så gik snakken på den miljø-rigtige placering. Skulle der være sivebrønd eller vandkloset?
Bølgerne gik til tider højt. Ingen af partnerne ville gi’ sig. Kommunen ville have vandkloset, mens Kolonihaveforbundet ville have en vandhane i skellet.
Og så blev SF’s forslag om fortrinsret for pensionister et problem for arbejdsgruppen.
Det var vel nok en lidt egoistisk tankegang, for i København – ja, i hele amtet blev der nedlagt kolonihaver, derfor kunne man vel heller ikke reservere haverne til hverken pensionister eller Ishøj- borgere. Haver skulle selvfølgelig benyttes af alle borgere i hele Storkøbenhavn.
Men så skete der noget. Borgmester Per Madsen foreslog, at haverne skulle ligge på ”Søndergaards jorder”. En gård kommunen havde købt.
Optimismen var enorm – endelig var der udsigt til handling.
En hilsen fra formanden
Nu måtte bestyrelsen op på mærkerne, og formanden skrev et brev til medlemmerne:
Kære medlemmer,
Som i sikkert ved, har kommunen købt ”Søndergaard”, beliggende syd for Ishøj Landsby. Disse jorder skal udlægges til de længe ventede kolonihaver. Kolonihaveforbundet er ret langt inde i forhandlinger med kommunen, haverne skulle være en realitet inden årets udgang.
Som følge deraf har bestyrelsen besluttet pr. 1. juni at starte en afdragsordning til eventuelt indskud, da vi er klar over, at mange vil have besvær med at skaffe penge til et sådant.
Vi har besluttet, at man frivilligt kan betale 50,00 kr.pr.måned – til haverne er kommet op at stå. Endvidere hvis nogen skulle falde fra i mellemtiden, kan man få det indbetalte beløb retur dog uden renter.
Er man interesseret i en sådan ordning, kan man kontakte Formanden.
På kolonihaveforbundets vegne
Niels Qvist Hansen
DEN SIDSTE ETAPE
Ishøj Søndergaard kolonihaveforening blev født
Men hvilken slags forening skulle det være? Der skulle gå lidt tid, før drømmen om kolonihaverne blev til virkelighed.
Den nye formand i Kolonihaveforbundet, Børge Andresen, holdt ikke fast i noget som helst. Ishøj Kommune, med Per Madsen som forhandler, fik igennem, at der skulle kloakeres, og der skulle være vandkloset og telefon.
Husene skulle være af nye materialer. Alt som tidligere formand Düring ikke holdt på, fordi han mente, at en have med alle disse dyre installationer ikke var overens med kolonihaveånden. Den slugte den nye formand, og så var de forhandlinger slut.
Nu kunne man gå i jorden – men til hvilken pris?
Haverne blev selvsagt ret dyre. En haveleje på 375,00 kr. pr. måned og en gæld på 7,5 million kr., der skulle afdrages over 30 år – Det var prisen for kommunens krav.
Nu kunne maskinerne endelig gå i gang. Da jordarbejdet var næsten færdigt, blev der indkaldt til møde i forsamlingshuset i Ishøj Landsby, hvor alle blev orienteret om det at have en kolonihave.
Så blev der trukket numre på de haver, der var i det, der kaldes den gamle afdeling, altså delområde 1, 2, 3, og 4; så kunne man bytte indbydes, hvis man ikke var tilfreds.
Da det kun var første etape af tre etaper, blev der nedsat et kontaktudvalg. Kontaktudvalget var forbindelsen til Kolonihaveforbundet, der jo havde administrationen af området. Der var for øvrigt utallige kontaktudvalg i perioden frem til den stiftende generalforsamling den 24. maj 1984.
Selv med den høje haveleje var der rift efter en have. Men mange mente stadig havelejen var for dyr, og ikke havde kolonihaveånden med sig. Til gengæld var mange også glade for de gode faciliteter, mens andre misforstod hele situationen, og troede de havde fået et sommerhus.
For at alt skulle kunne lade sig gøre solgte Ishøj kommune ”Søndergaard” til Landbrugsministeriet, hvor det daværende Jordbrugsudvalg stod som ejer, men det er Kolonihaveforbundet der administrerer, men i øvrigt er det Haveforeningen Ishøj Søndergaard der bestemmer.
På den stiftende Generalforsamling den 24. maj 1984 blev det vedtaget, at den nye haveforening skulle have navnet:
”Ishøj Søndergaard”
-
- Foreningshuset
-
- Det første spadestik
